Danskerne er blevet sundere

Markant færre ryger og drikker, viser ny undersøgelse af over 162.000 danskere.

Danskerne lever sundere.

Færre ryger, rigtig mange vil gerne holde op, og danskerne holder igen med promillerne.

Det viser Sundhedsstyrelsens store, ambitiøse undersøgelse af over 162.000 danskeres selvvurderede sundhedstilstand, Den Nationale Sundhedsprofil 2013.

Sundere på de vigtigste områder 
Det er anden gang, Sundhedsstyrelsen måler danskernes sundhedstilstand. Første gang var i 2010, og derfor giver den nye undersøgelse, der offentliggøres i dag, onsdag, et unikt indblik i udviklingen i befolkningen sundhed.

På tre år er andelen af rygere faldet fra 21 til 17 procent. Samtidig er andelen, der drikker mere, end myndighedernes lavrisikogrænse på syv genstande for kvinder og 14 for mænd ugentligt, faldet fra 24 til 21 procent.

Hvert år er der mindst 3.000 alkoholrelaterede og omkring 14.000 rygningsrelaterede dødsfald. Derfor glæder Sundhedsstyrelsen sig over udviklingen:

»Vi er blevet sundere siden 2010 på nogle af de vigtigste områder. Inden for alkohol og tobak ser det meget positivt ud«, siger Jette Jul Bruun, enhedschef i Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud i Sundhedsstyrelsen.

For læge Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse, er faldet i alkohol og rygning »de to suverænt vigtigste enkeltstående risikofaktorer overhovedet« i forhold til dødsfald og sygdomme som kræft og hjertekarlidelse:

»Det er et pænt dramatisk fald, vi ser her. Det er interessant og et godt skridt i den rigtige retning«, siger han og fortsætter:

»Let overvægt betyder ikke så forbandet meget for helbredet og dødeligheden, og kosten er også så kompleks, at det er svært at pege på faktorer, der betyder rigtig meget for helbredet. Så grundlæggende er de fremskridt, vi ser på alkohol og rygning, de vigtigste faktorer overhovedet«.

Forskere har i årevis frygtet, at det fald i rygefrekvens, der startede for 20-30 år siden, ville bremse, når hardcorerygerne skulle overbevises om fornuften i rygestop.

»Derfor er disse tal så vigtige og interessante, for når faldet er så stort på bare tre-fire år, så kan vi måske ramme nul på kurven på et tidspunkt«, siger Morten Grønbæk.

Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse vil 73 procent af dagligrygerne gerne stoppe.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) glæder sig over, at danskerne er blevet sundere:

»Der skal selvfølgelig være plads til andet end gulerødder, broccoli og mælk i indkøbskurven, men det positivt, at flere har droppet tobakken og holder igen med alkoholen«, oplyser han i en skriftlig kommentar.

Undersøgelsen viser også, at næsten hver tredje dansker dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet mindst fire timer om ugen, men samtidig, at dobbelt så mange mænd som kvinder – 19 procent mod 10 procent – har et usundt kostmønster, og næsten halvdelen af befolkningen er moderat til svært overvægtige (BMI over 25).

Sundhedsstyrelsen kalder selv undersøgelsen for ”unik”, da den giver muligheder for at få viden om, hvordan vi selv synes, vi har det:

»Vi har jo mange registerundersøgelser, der beskriver danskerne udefra, men her svarer de selv på, hvordan de har det, om de har ondt og på spørgsmål om deres sundhedsadfærd. Og så er det en unik undersøgelse, fordi, den er så stor. Sundhedsprofilen er et kort over danskernes sundhed på den helt store bane«, siger Jette Jul Bruun, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, der mener, at kommuner og regioner bør bruge undersøgelsen, når de indretter deres sundhedstilbud.

Undersøgelsen viser dog også, at områder stagnerer, eller går den forkerte vej. Eksempelvis med danskernes mentale helbred, hvor kvinder generelt har det dårligere end mænd. Særligt unge kvinder (18 procent) siger selv, at de har et dårligt mentalt helbred.

Stressniveauet er også generelt højere blandt kvinder end mænd.

»Der er grund til bekymring på parametre som for eksempel den mentale sundhed, hvor vi ser en tendens til unge kvinder, der ikke rigtig trives. Mental sundhed er jo ikke noget, man på samme måde som rygning og alkohol kan måle nu og her i sygdom og dødelighed. Det er også meget mere komplekst at gøre noget ved. Det samme gælder for den sociale ulighed i sundheden, som det heller ikke går så godt med«, siger Jette Jul Bruun.

Jeg er redaktør og arbejder hver dag for, at læserne skal kunne finde anvisninger til at ændre livsstil, så de får det bedre fysisk, mentalt og socialt. Min viden bliver fulgt op med løbende videreuddannelsesaktiviteter med fokus på de nyeste opdagelser og opfølges, samt ajourføres hvert år.

Seneste artikler

Christians gigt begrænsede ham: “CBD olie gav mig livet...

“Allerede efter 2 ugers daglig indtag af CBD olie kunne jeg mærke forbedringer, som overgik alle mine...

Susse Wold: Her er min opskrift på et godt...

Gamle mennesker skal ændre holdning til alder, ifølge skuespilleren. Med alderen kommer rynkerne, og det kan føles, som om...

Ingefær og dets gavnlige virkning

Den del af ingefær, som vi spiser, er egentlig stængelknolden af ingefærsurten Zingiber Officinale. I helt gamle dage fungerede den lille vidunderrod som...

Sund kost og motion er ikke altid godt: Det...

Uden at være bevidste om det, kan vi være med til at fastholde spiseforstyrrelser hos mennesker, hvor jagten på sundhed er blevet altoverskyggende.

Relaterede artikler

Nyhedsbrev