Ingefær og dets gavnlige virkning

Den del af ingefær, som vi spiser, er egentlig stængelknolden af ingefærsurten Zingiber Officinale. I helt gamle dage fungerede den lille vidunderrod som afrodisiakum. I dag har den dog i højere grad til formål, i samarbejde med citron og æblemost, at redde danskernes immunforsvar i de kolde måneder. Det ene udelukker dog ikke det andet.

Om du tager urten som shot, snittet i te eller som base i en wok eller simreret, så er du allerede hjulpet godt på vej mod en sundere livsstil. Ligesom de fleste andre goder fra planteriget, er ingefær bedst i rå form. Det skal dog ikke afholde dig fra at komme det i alverdens retter. Derfor får du også lige seks gode grunde til at spise mere. Så er der ingen undskyldninger!

Seks grunde til at spise mere ingefær

Det er godt for hjertet, fordi urten nedsætter dit kolesteroltal og virker let blodfortyndende. Dermed nedsætter du risikoen for forhøjet blodtryk og andre hjerte-kredsløbslidelser. Faktisk er 3 g. om dagen nok, og du kommer derfor langt med et dagligt ingefærshot.

Det booster dit immunforsvar, fordi det virker anti-inflammatorisk. Med sit høje niveau af antioxidanter lindrer gingerol (det bioaktive stof i urten) forkølelser og andre irriterende småsygdomme. Derudover indeholder planten også en række vitaminer samt zink, krom og magnesium, der også gør dit immunforsvar bomstærkt.

Det lindrer kvalme og er godt for maven. Derfor er et gammelt husgeråd også, at indtage det, når du er syg med kvalme og dårlig mave. Eller hvis du lider af sø- eller køresyge. Generelt kan den lille urt gøre en del for din fordøjelse, både for oppustethed, kolik og diarré.

Det hjælper dit vægttab, blandt andet fordi det hjælper din fordøjelse. Efter sigende kan urten holde din appetit i skak længere, hvis du starter din dag med den. Prøv et ingefærshot eller lidt ingefær i maden. Med den i morgenrutinen er du allerede godt på vej mod en sundere krop.

Det virker smertelindrende. Derfor er ingefær ofte brugt mod migræne og menstruationssmerter. På grund af sin anti-inflammatoriske virkning og kvalmestillende effekt, skulle urten være perfekt til migræne. Måske endda bedre en migrænemedicinen sumatriptan, da bivirkningerne er minimale.

Det afhjælper ømhed efter træning – faktisk helt op til 25 %! Blandt andet på grund af sine anti-inflammatoriske magi og fordi det øger blodcirkulationen. Se mere her fra forskergruppen.

Ingefær på alverdens måder

Selvom smagen kan dele vandene, er ingefær dog en taknemmelig ingrediens. Fra desserter til drikke til varme retter fungerer den som et alsidigt krydderi, der kan gøre de fleste retter lidt mere interessante.

De fleste bruger det nok primært til sushi eller som morgenshot. Ved varme temperaturer omdannes det spicy ingefærstof gingerol sig til det mere krydret/søde zingerone. Magien topper dog ved tørring. Her dannes shogaoler, der skaber en endnu mere skarp smag, end i frisk ingefær.

Et lille tip til en nem måde at få mere

Tag 5 cm. af roden og skær det i skiver. Kom ingefæren i 4 dl. kogende vand og lad det simre i 15 minutter. Si drikken og tilsæt honning, citron eller mynte efter humør. Velbekomme

Jeg er redaktør og arbejder hver dag for, at læserne skal kunne finde anvisninger til at ændre livsstil, så de får det bedre fysisk, mentalt og socialt. Min viden bliver fulgt op med løbende videreuddannelsesaktiviteter med fokus på de nyeste opdagelser og opfølges, samt ajourføres hvert år.

Seneste artikler

Sådan sætter du en stopper for dine kroniske smerter

Lider du af kroniske smerter? Syntes du også at store mængder medicin, piller og smertestillende er skruen...

Få en god nats søvn

Du vender og drejer dig. Du prøver at tænke på ingenting. Men dine tanker farer derudaf. Du ved at du skal op...

Får du nok Omega-3?

Omega-3 er livsnødvendigt for mennesker, men i Danmark får vi normalt vores behov dækket af planteriget i form af olie, margarine og...

Christians gigt begrænsede ham: “CBD olie gav mig livet...

“Allerede efter 2 ugers daglig indtag af CBD olie kunne jeg mærke forbedringer, som overgik alle mine...

Relaterede artikler

Nyhedsbrev